Jyske Bank anbefaler IC Companys
Jyske Bank vender rundt på en tallerken og løfter anbefalingen på den danske modekoncern IC Companys til 'køb' fra 'sælg' oven på onsdagens offensive udmeldinger om de langsigtede finansielle målsætninger i forbindelse med årsregnskabet.
"Ledelsens nye finansielle målsætninger for de kommende år var langt mere ambitiøse, end vi havde ventet, men ligger med en 3-5 års horisont også et stykke ude i fremtiden," vurderer Jyske Bank, som dog mener, at IC Companys får svært ved at nå de ambitiøse mål.
"Vi er skeptiske med hensyn til 15/15 målsætningerne (15 pct. organisk vækst og EBIT-margin på 15 pct. inden for 3-5 år, red.), men mindre kan også gøre det. Vores omsætnings- og EBIT-estimat for 2007/08 er uændrede, men vi har øget tiltro til toplinievækst fra 2008/09 og frem, skriver Jyske Bank og konkluderer:
"Selvom vi er skeptiske med hensyn til 15/15, ser vi nu et fundamentalt potentiale i aktien. Vi forventer, at markedet skal bruge lidt tid, før vækstpotentialet honoreres, men vi finder nuværende kursniveau attraktivt at komme ind på."
***
0 Comments:
Post a Comment
<< Home