Volvo kan blive asiatisk
Spekulationerne om, hvem der kommer til at eje Volvo Personvagnar i fremtiden, har nu rundet endnu et hjørne. Analytikerne vil ikke udelukke, at koreanske Hyundai overtager stafetten efter den nuværende ejer, Ford.
Trods totalt stilhed fra moderselskabet Ford er der nu ingen svenske analytikere, der tror på andet, end at Volvo PV bliver solgt indenfor den nærmeste fremtid. Men hvem køberen bliver er helt mørkelagt endnu.
Tidligere har både BMW, Renault og endda det svenskejede AB Volvo været nævnt som mulige købere af Volvos personbiler.
Med hensyn til Hyundai, er den britiske avis Sunday Times, der fremkommer med rygterne og den spådom understøttes af analysechefen Anders Bruzelius fra Swedbank.
"Jeg tror absolut, at en asiatisk producent kan tænkes at købe Volvo PV og Ford har nok ingen betænkninger, ud over at få så god en pris som muligt," siger Ander Bruzelius til E24.se.
Han anser det for sandsynligt at Hyundai eller et kinesisk selskab kunne tænkes at købe Volvo PV for at begive sig ind på det mere prestigefyldte bilmarked. Men den mest realistiske køber blandt flokken af mulige bejlere er Renault, mener analysechefen.
***
0 Comments:
Post a Comment
<< Home