Wednesday, August 09, 2006

SAS får overskud på 725 millioner


Det trængte flyselskab SAS fik luft i dag. SAS præsterer overskud på 725 millioner kroner før skat.

Luftfartsselskabet SAS kom ud af årets andet kvartal med et overskud på 725 millioner kroner før skat.

Trods tårnhøje udgifter til brændstof er luftfartsselskabet SAS ved at komme ud af den værste turbulens.

Forbedring på 250 millioner
Flere passagerer, færre tomme sæder bidrog til overskuddet på 725 millioner danske kroner før skat og engangsposter i årets andets kvartal.

Det er en forbedring på 250 millioner kroner i forhold til året før.

Bedre belægning i fly
Efter årets seks første måneder ligger SAS dog stadig i minus med 345 millioner kroner. Det er dog stadig en kvart milliard kroner bedre end sidste år.

Omsætningen i SAS-koncernen er steget med 11,5 procent siden årsskiftet til 26,3 milliarder kroner, og antallet af passagerer voksede med knap ni procent til 18,8 millioner.

I gennemsnit er tre ud af fire sæder i SAS-flyene nu solgt, når de går i luften.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home