FCK–succes mod Ajax kan udløse kursraket
Der kan være store kursstigninger i vente for Parken-aktien, hvis det lykkes FC København at overvinde Ajax Amsterdam i de to kampe om kvalifikation til Champions League. Det mener flere analytikere ifølge Business.dk. Analytiker Stig Frederiksen fra Danske Bank mener især, at de private investorer kan se sig lune på aktien, hvis det bliver til danske Champions League-succes. Kombinationen af få handler og private investorer kan hurtigt sende aktien op med 10 pct., vurderer han over for netavisen. Stig Frederiksen får støtte fra en række kolleger i den vurdering, men fælles for dem alle er, at de selv kun indregner en stigning på et par procent i deres analyser, hvis FCK går sejrrigt ud af kvalifikationen. Første kamp spilles på hjemmebanen i Parken onsdag aften, mens returopgøret løber af stablen i Amsterdam 14 dage senere.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home