FCK–aktien amok før Ajax–kamp

Optimismen før aftenens FCK-kamp mod hollandske Ajax Amsterdam har sendt Parken Sport & Entertainment-aktien op med hele 9 pct. fra morgenstunden. I går udtalte aktieanalytikere, at FCK-aktien i tilfælde af en samlet sejr over Ajax kunne stige op til 10 pct., men dagens handel har altså taget forskud på glæderne og gjort FCK-aktionærerne til vindere før kick-off i aften 20.30. Hvis FCK kvalificerer sig til det forjættede Champions League-gruppespil, betyder det uvurderlig prestige for FCK og en saltvandsindsprøjtning til dansk fodbold generelt. Parken Sport & Entertainment er en af de danske aktier, der har klaret sig absolut bedst med en stigning fra et år tilbage på hele 157 pct.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home