Magasin: Nordea er en undervurderet bankaktie
Nordea-aktien er et godt køb, mener analysechef Erik Bak fra Dansk Kapitalforvaltning. I marts-udgaven af Aktionæren, Dansk Aktionærforenings blad, giver han Nordea anbefalingen "køb," og kalder aktien "undervurderet."
- Nordea er prissat på samme niveau som sine konkurrenter. Når jeg alligevel vil anbefale Nordea frem for andre bankaktier, skyldes det, at Nordea har en solid, stærk position i alle de nordiske lande, hvilket giver grundlag for de bedste stordriftsfordele, skriver Erik Bak i bladet.
Han betegner Nordea som et attraktivt køb, fordi aktien giver et effektivt afkast på 9,3 pct. mod typisk 5 pct. fra en obligation. Det langsigtede perspektiv i at købe en Nordea-aktie forstærkes af, at Nordea venter at kunne hæve den risikojusterede indtjening med i gennemsnit 10 pct. om året i de næste syv år, fremhæver Erik Bak.
Nordea aktien kostede fredag morgen 86,75 - 25 øre højkere end tiorsdag.
Labels: Nordea
0 Comments:
Post a Comment
<< Home