TDC tæt på milliardsalg af baltisk mobilselskab
Kapitalfondsejerne bag Danmarks største teleselskab, TDC, er angivelig tæt på at sælge TDC's baltiske mobilselskab Bite for et milliardbeløb.
Det skriver Børsen torsdag.
Salgsprocessen har været skudt i gang så længe, at flere kapitalfonde og enkelte industrielle spillere nu har afgivet indikative bud på TDC's litauiske datterselskab, der tidligere på året også indtog Letland.
TDC's ledelse melder gennem pressesekretariatet, at man ikke har nogen kommentarer til oplysningerne i denne artikel, men kilder tæt på forløbet peger på, at processen skal være tilendebragt inden udgangen af januar - alternativt i begyndelsen af februar.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home