Wednesday, March 08, 2006

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nægter at registrere vedtægtsændring i TDC A/S

EOGS.DK: Nordic Telephone Company ApS kan ikke tvangsindløse minoritetsaktionærerne i TDC A/S. Det er konsekvensen af en afgørelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i dag har truffet i TDC-sagen.

På generalforsamlingen i TDC A/S den 28. februar 2006 blev der stemt for en vedtægtsændring om tvangsindløsning af 90,93 % af de afgivne stemmer og 90,92% af den stemmeberettigede kapital, der var til stede. Det er ikke tilstrækkeligt til, at Nordic Telephone Company ApS kan tvangsindløse minoritetsaktionærerne i TDC A/S.

Ifølge aktieselskabslovens § 20 b er betingelsen for, at en enkelt hovedaktionær kan foretage tvangsindløsning, at hovedaktionæren ejer mere end 90 % af aktierne i selskabet. I en sådan situation kan man ikke alternativt anvende aktieselskabslovens § 79 b om vedtægtsbestemt indløsning, som det er sket i denne sag.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, hvis de involverede parter er uenige i styrelsens juridiske vurdering.

Den fulde afgørelse kan ses via dette link.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home